(+45) 60 12 15 90 Vanessa@keepterapi.dk

Gruppeforløb

Gruppeforløb

Gruppeforløb er for dig, der måske allerede har set eller oplevet værdien i gruppeterapi. Her er energien bare større og mere fokuseret. Der vil kun være personer til stede, som sidder med samme udfordringer som dig.

Vi løser i fællesskab udfordringerne og finder ud af, hvordan jeres liv kan optimeres til det bedre. De mennesker du har mest modstand på, er dine største læremestre!

Fordelen ved et gruppeforløb er, at du kommer i et committed fællesskab, hvor vi støtter, hjælper og guider hinanden. Der er utrolig meget læring i en gruppe både med hensyn til den valgte problematik, men også i form af relationsarbejdet. Se det lidt ligesom en familiedynamik, hvor man hver især har forskellige roller. Det er det samme på arbejdspladsen og ude i samfundet. Så i et gruppeforløb vil du også blive mere bekendt med din egen rolle, og hvordan du kan ændre den.

Endnu et plus ved et gruppeforløb

Du kender det sikkert godt!

Din samlever, din mor eller en helt anden siger et eller andet til dig, og du bliver trigget og reagerer måske uhensigtsmæssigt efter et gammelt kendt mønster. Det interessante er, at når vi bliver trigget af en anden person, så er det fordi vi indeholder noget af det samme indeni os selv, som vi ikke vil vedkende – dette kaldes skyggeteori, spejling eller projektioner. En klassisk sætning fra “Skyggeteorien” lyder sådan her:
Det du ikke vil være, det vil ikke lade dig være!
Tænk lige over den et øjeblik…

Så for lige at pensle det helt ud. Hvis min mand ligger i sengen en hel dag, og jeg bliver drønirriteret over det, hvad er det så indeni mig selv, der går mig på? Så i stedet for at blive irriteret på min mand, kan jeg kigge indad. Okay er det fordi jeg faktisk har for travlt og selv har lyst til at ligge i sengen en hel dag eller hvad er det i mig, der trigger mig. Den følelse jeg får, den kan jeg gøre noget ved, så jeg ikke længere bliver irriteret over, at han ligger der.

Vi har en tendens til altid at give andre skylden for alt, hvad der sker i vores liv. Men det hele sker faktisk inde i os selv. Det er måske ikke så fedt at høre, men det gode er så, at når det sker indeni os selv, så kan vi også selv gøre noget ved det!

Vi kan IKKE ændre andre – men vi KAN ændre os selv, så vi ikke længere bliver irriteret over de ting, som andre gør!

Hvordan foregår gruppeforløb?

Jeg laver altid mindre grupper, således der er god plads til alle. Alt efter problematikken, så består en gruppe af 4-8 deltagere.

Gruppeforløbet foregår hjemme i min hyggelige klinik, hvor vi sidder overfor hinanden. Forløbet består både af samtale mellem gruppedeltagerne, som jeg faciliterer og små oplæg og sparring fra mig samt nemme, konkrete og brugbare redskaber, som vi sammen øver os på, og som du kan tage med hjem og fortsat benytte dig af.

Derudover vil vi i dette fortrolige forum også tage fat i enkeltstående eksempler, hvor vi ved fælles hjælp vil finde ind til følelsen og tappe på bestemte punkter, så følelsen bliver forløst. Man kan sige, der er dobbelt effekt, når vi gør det sammen, og der er altid nogen at få hjælp og støtte af.
Desuden opretter jeg en Facebookgruppe kun til denne specifikke gruppe, hvor du altid kan stille spørgsmål og i kan sparre med hinanden.

Hvad kan du få hjælp til?

I teorien kan man lave gruppeforløb med alt, hvad der er behov for, men min passion er generel trivsel, og hvordan vi kan få mere trivsel ind i vores liv ved at blive opmærksom på, hvad det er, som holder os tilbage. Derfor har jeg på nuværende tidspunkt koncentreret mig om følgende problematikker, som jeg laver gruppeforløb indenfor:

  • Selvværd
  • Generaliseret angst
  • Eksamensangst
  • Relationsproblemer
  • PTSD

Kontakt mig i dag for en uforpligtende samtale

Lyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte mig for en uforpligtende samtale eller for at høre nærmere om, hvornår næste hold starter op.

Prisen på et gruppeforløb afhænger af, hvor mange deltagere der er med, samt hvor længe forløbet strækker sig over.

Når jeg lægger et nyt forløb op, vil du kunne finde det her på hjemmesiden med pris og tider.

Kontakt mig og få en uforpligtende samtale

Ring på Tlf. 60 12 15 90

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af formularen, og jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.