Mit navn er Vanessa, og jeg er den stolte indehaver af Keep Terapi.
Keep Terapi er stedet for dig, som mangler en at snakke med, og jeg tilbyder en lang række forskellige former for terapi og coaching.
Det hjælper at snakke om problemerne
Min passion er at vise dig vejen, så du skaber lige præcis det liv, du drømmer om. Jeg ønsker at hjælpe dig med at forløse de traumer, der evt. låser dig fast i onde cirkler og negative levemønstre, samt vise dig hvordan du med dit mindset kan skabe dit ønskeliv.
Min mission er at flytte dig i den retning, du ønsker samt give dig brugbare og effektive redskaber, som du kan bruge på dig selv resten af livet.
Min uddannelsesbaggrund
Jeg er uddannet Lærer, Vejleder, Psykoterapeut og Coach.
Jeg har i mange år undervist og vejledt mennesker, fordi jeg interesserer mig for at hjælpe med at flytte og udvikle mennesker. Gennem dette arbejde har jeg haft en særlig interesse i menneskers handlemønstre, relationer og personlige udvikling.
Jeg benytter mig især af min intuition, min nysgerrighed og mit nærvær. Relationsarbejde og svære livsvilkår ligger mig meget på sinde, da begge dele ofte er medvirkende til, at et menneske har eller kan få svært ved at navigere i alle livets retninger.
Kontakt mig i dag for en uforpligtende samtale!
Ring på Tlf. 60 12 15 90
Har du lyst til at læse mere om mig, så kan du læse min personlige historie her
Min uddannelsesbaggrund:
2021: Uddannet Coach med speciale i mindset
2019: Uddannet og Reg. Psykoterapeut
2018: Uddannet Avanceret Traumeterapeut
2017: Uddannet METAsundhedsterapeut
2017: Uddannet Tankefeltterapeut (EFT/TFT)
2015: Uddannet Vejleder med speciale i grupper
2011: Uddannet Folkeskolelærer