(+45) 60 12 15 90 Vanessa@keepterapi.dk

Sorgens lange arm

Sorgens lange arm
17. januar 2022 vanessa@keepterapi.dk

Gennem det sidste års tid, har jeg haft en del klienter, der er kommet til mig med forskellige problematikker, som alle har ført tilbage til en tidligere sorg, som de endnu ikke har fået bearbejdet.

Jeg har herefter reflekteret en del over, hvordan mennesker egentlig bearbejder sorg, og det er der kommet dette indlæg ud af.

 

Jeg har for nylig selv oplevet sorg, sådan rigtig sorg

Jeg mistede min elskede mor lige inden nytår. 60 år gammel, fik pludselig hjertestop og væk var hun. Det var et chok, men i dag er jeg virkelig taknemmelig over, at hun døde derhjemme og i min fars arme, når nu det skulle være sådan.

 

Hvordan bearbejder man sorg, hvordan siger man farvel, og hvordan kommer man videre?

Ja, det er naturligvis meget forskelligt, fordi vi alle sørger på vores måde, og bearbejder vores sorg forskelligt.

 

En ting har jeg dog lært om sorg gennem mit liv, især som terapeut.

Sorg SKAL bearbejdes! Det skal simpelthen ud af kroppen og forløses, for ellers sætter den sig og gøre stor skade, måske ikke nu, men så på et senere tidspunkt.

Sorg kan være ødelæggende, hvis den ikke bliver bearbejdet, hvis den ikke bliver talt om den, eller hvis den ikke kommer ud i det åbne.

Men nogle gange er det svært at tale om sorgen med nogen, fordi mange faktisk har berøringsangst omkring sorg. Vi har jo ikke lyst til at se vores nærmeste kede af det, vi tør måske heller ikke spørge, for hvad nu hvis vi ikke kan lide svaret. Og hvad skal vi lige gøre ved svaret, hvordan skal vi respondere, hvordan skal vi være der og yde støtte til den efterladte?

Sorg er desværre stadig tabubelagt, men heldigvis er der gennem tiden opstået mange tiltag såsom sorggrupper og andre fællesskaber, hvor man kan finde ligesindede, og hvor der er nogle at dele sin sorg med og nogle, der lytter. Det burde der være meget mere af <3

 

Jeg har lært min klienter, hvor vigtigt det er at få bearbejdet sin sorg, hvor dybe ar i sjælen det kan give, når de ikke gør det, og ikke mindst hvor frisættende de får det, når sorgen bliver bearbejdet på en kærlig og støttende måde.

Når vi forløser sorg og smerte over fx en afdød, så betyder det jo ikke, at vi glemmer den afdøde. Tværtimod så betyder det, at vi frisætter den stagnerede energi og de fastlåste følelser, som har holdt en tilbage eller fast. Og når disse svære følelser frigives, så sidder du tilbage med god følelse i kroppen, fordi nu kan du kan mindes alle de gode minder med den afdøde, uden måske at skulle føle et kæmpe afsavn, skyld, mistrivsel og meget mere.

 

Nu hvor jeg selv har været igennem denne ubeskrivelige smerte, det er at miste en nær, så har jeg også på tæt vis set, hvordan vi alle tackler sorg forskelligt, og sådan bør det også være, så længe sorgen bliver forløst.

 

Det vigtigste er at få sorgen og de forbundne følelser forløst, så de kan komme ud af kroppen

 

Udover at tale med nogen omkring din sorg, så er et andet virkeligt godt redskab til at bearbejde og forløse sorg også at finde taknemmeligheden frem (taknemmelighed er den højeste gode energi, vi selv kan frembringe og være i).

Vær taknemmelig for alt, I havde sammen, vær taknemmelig for han/hun måske har fået fred, vær taknemmelig for alle oplevelser i delte, vær taknemmelig for alt, hvad personen opnåede i sit liv og meget mere – Det er en dyb og meget stærk metode til at heale og bearbejde sorgen.

 

Alle de ting jeg har lært mine klienter, er jeg så taknemlig for, at jeg også kan bruge selv. For det har hjulpet mig et rigtig godt sted hen, her kort tid efter mit tab og store sorg.

 

Jeg følte fx, at jeg skulle være der for mine yngre søskende, fordi jeg jo er den ældste, men sådan ville mit sind og krop ikke.

For min krop ville bare klaske sammen og give fuldstændig slip på alt indeni og omkring mig (det var mit hoved ikke helt tilfreds med, kan jeg godt afsløre)

Men her efterfølgende kan jeg virkelig mærke, hvor befriende det har været at give helt slip og slippe alt ansvar, og hvor er jeg samtidig taknemmelig for, at jeg har en skøn mand, som tog over med alt det praktiske og samtidig formående at tage sig at vores børn, og hvor er jeg taknemmelig for, at mine søskende klarede sig godt ved hjælp af deres familie og omgangskreds <3

 

For nu står jeg et stærkere sted, og det gør jeg kun, fordi jeg har taget mit sorgarbejde alvorligt og tilladt at mig at være fuldt til stede med sorgen og smerten og trukket vejret igennem hele processen.

 

Mit eget sorgarbejde har bestået af følgende:

-Giv slip på alt

-Accepter tingene som de er

-Vær til stede i nuet og med alt der er

-Græd, græd og græd, tillad at være ked af det

-Tillad at mærke

-Træk vejret (sådan helt ned i maven) igennem alle de svære ting

-Fasthold egen daglige praksis (for mit vedkommende er det meditation, gåture og min  taknemmelighedsdagbog)

-Kontakt til hjertet, også selvom det føles lukket

-Vær med ensomhedsfølelsen, ked af det følelsen, savnet…

-Mindes og glædes ved alt ved min mor som jeg er taknemmelig for (sig det højt, indeni, skriv det ned)

-Tal med nogen, spørg, fortæl, mindes, glædes, græd, smil

 

Måske det også virker for dig, måske du kan bruge dele af det, måske du har din egen metode

Husk på: DU ER IKKE ALENE <3

 

Min mor var stærk, måske for stærk

Hun tog sig af alle andre, altid og aldrig sig selv, og det har kostet hende livet i en alt for tidlig alder.

Jeg er dybt taknemmelig for denne hårde læring, fordi jeg har lært at tage mig af mig selv først, for ellers kan jeg ikke være der for andre, som betyder noget for mig <3

 

Nameste

Nessa <3