(+45) 60 12 15 90 Vanessa@keepterapi.dk

Tør du skabe dit drømmeliv?

Tør du skabe dit drømmeliv?
20. december 2021 vanessa@keepterapi.dk

Tror du på, at alt er tilfældigt, og lykken kun rammer de heldige?

IKKE MIG!

Jeg tror på, vi selv er ansvarlige for og selv er stand til at skabe det liv, vi drømmer om!

 

Men hvis vi selv kan skabe vores drømmeliv, hvorfor er der så ikke flere, der lever deres drømmeliv???

 

Tja…

Nogen ved ikke, de selv kan skabe det…

Nogen tror ikke på det…

Nogen har stærke overbevisninger om, hvorfor det ikke er muligt for netop dem…

Nogen tænker ikke over det og overlader det til ”tilfældighederne”

 

Men det fleste vil, når det kommer stykket, faktisk gerne forsøge at skabe deres drømmeliv…

Problemerne opstår, når de vil ikke ændre deres nuværende vaner, mønstre, liv osv. – Og så er jeg bare ked af at skuffe jer, men så sker der heller ikke noget nyt!

 

Mange er bange for forandring, og det er helt okay, hvis du selvfølgelig er tilfreds med dit liv som det er. MEN så skal du heller ikke brokke dig over, at der ikke sker noget nyt og bedre i dit liv!

 

Her følger et par eksempler inspireret af den virkelige verden.

 

Eks.

Jeg er stresset, glemmer ting og råber ad alle omkring mig, hvordan kan jeg få det bedre?

-Måske du skulle kigge lidt på, hvad der stresser dig og få skabt noget struktur?

Nej, men det er også bare lige i denne periode, og det går over igen, når jeg bare lige kommer på den anden side…

 

Eks.

Jeg så træt, hvorfor er jeg så træt hele tiden?

-Har du travlt for tiden, får du hvilet nok, hvordan er din nattesøvn, hvad indtager du af mad og drikke, får du vitaminer/kosttilskud?

Jamen jeg har jo ikke tid til alt det pjat, jeg skal jo så meget hele tiden…

 

Eks.

Jeg vil gerne tabe mig, men der sker ikke rigtig noget!

-Hvordan er dine madvaner, får du bevæget dig i løbet af dagen?

Det er svært, for jeg har et sidde stillende job, og vi har også madordning på arbejdet og kageordning, og jeg har lange dage og små børn og….

 

Eks.

Jeg er træt af mit arbejde og vil gerne være selvstændig!

-Det lyder fedt, hvordan og hvornår vil du starte op?

Jamen jeg skal liiiiige have sparet nok op, og økonomien skal lige helt på plads, og jeg skal liiiiige have clearet det med familien, og jeg skal liiiiige blive lidt dygtigere til det, jeg allerede kan, jeg skal liiiiiige…

 

Du kender med garanti et eller flere af eksemplerne?

Det gør jeg, for jeg har selv været der…

Men nu hvor jeg tager ansvar for mit eget liv, så ved jeg også, at der ikke sker en dyt, før jeg gør noget andet, end jeg plejer… Jeg skal ud af min komfortzone!

 

Hvis du vil have et andet resultat, så gør noget andet end du plejer – TÁ ACTION!

Vi kan ikke skabe forandring i vores liv, før vi accepterer tingene, som de er og skrider til action!!!

 

Der er undskyldninger nok!

Jeg har ikke tid…

Hvad nu hvis…

Jeg tør ikke…

Jeg kan ikke overskue at skulle tænke anderledes…

 

Men hvad nu hvis det hele bliver bare lidt bedre, er det så ikke det hele værd? Hvorfor stiler vi ikke højere, hvorfor stiller vi os tilfredse med det vi har, når der er uanede muligheder? Hvorfor er vi ikke bedre ved os selv?

 

Vores kære overbevisninger er stærkere, end vi lige regner med…

Kender du også disse?

Jeg er ikke noget værd

Jeg kan ikke finde ud af det

Jeg fortjener ikke bedre

Mit liv bliver aldrig bedre

Jeg kan ikke tabe mig

Jeg bliver aldrig tilfreds

 

Heldigvis kan du arbejde med alle dine begrænsende overbevisninger og i stedet erstatte dem med positive og støttende overbevisninger som fx Jeg er god nok, jeg har et godt liv, mit liv er fantastisk osv.

 

HUSK: Du bliver, hvad du tænker og føler 😉

Du er ansvarlig for dit eget liv, så skab da for pokker det liv, du ønsker dig 😉

 

Keep It Simple og ta første skridt på vejen til det liv, du drømmer om 🙂

 

Lad mig give dig et kærligt spark, hvis det er for svært at komme i gang <3

 

Kys og Highfives fra Nessa